Motorik
Logo

Her har børnene første prioritet Tlf. 60 87 36 26

 

Motorisk undersøgelse, rådgivning, vejledning og træning.

 

Er jeres barn motorisk usikkert, sent udviklet eller andet, der gør, at I gerne vil have råd og vejledning og/eller træning til jeres barn, så skriv en mail til mig om, hvad I gerne vil have hjælp til. Så aftaler vi et tidspunkt, hvor vi kan mødes. Enten hjemme hos jer selv, eller i mine lokaler.

 

Når I og barnet (såfremt det kan tale) har fortalt, hvad det er, I gerne vil have hjælp til, undersøger jeg barnet.

Dette foregår via tests og/eller observationer. Jeg undersøger både barnets ressourcer og områder, hvor barnet har udfordringer. Jo mere specifik jeg er, jo bedre kan vi hjælpe barnet.

 

Jeg gør altid meget ud af, at det ikke føles som en eksamen for barnet, men som leg. Det er vigtigt, at vi først får skabt tillid - ellers vil den efterfølgende intervention ikke være lige så givende for barnet.

Ud fra mine undersøgelser, vil I få konkrete "redskaber" til, hvordan I kan hjælpe barnet med at udvikle sine motoriske færdigheder.

I vælger herefter selv, om I kun har brug for én enkelt gang med råd og vejledning, eller om I har brug for:

  • At komme til træninger hos mig.
  • At jeg kommer hjem til jer, i barnets egne omgivelser og træner med barnet*.
  • At jeg kommer i barnets institution og træner med barnet*.

Jeg anbefaler altid, at både undersøgelse og træning foregår hjemme i barnets vante omgivelser, hvis barnet er under 1 år gammelt.

Jeg giver også gerne vejledning til, og sparrer med, personalet i barnets institution, hvis dette er ønsket.

 

For at opnå tilskud fra "danmark" eller anden privat sygeforsikring, kræves ofte henvisning fra lægen. Det er forskelligt, i hvilket omfang de private sundhedsforsikringer yder tilskud. Kontakt jeres forsikringsselskab og forhør jer.

Der ydes ikke tilskud fra den offentlige sygesikring.

Ved afbestilling samme dag takseres fuld pris.

 

* Der takseres statens takst pr. km. (2016 = 3,63kr.) + timepris for transport på mere end 15min. fra virksomhedsadressen.

 

 

Børnenes Fysioterapi - Tlf. 60 87 36 26 - Birgitte@BoernenesFysioterapi.dk - CVR 26002680